MONITA SECRETA
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 8
Kapitel 9
Kapitel 10
Kapitel 11
Kapitel 12
Kapitel 13
Kapitel 14
Kapitel 15
Kapitel 16
Kapitel 17
Forside
 Tip en ven  Udskriv siden

 

Kapitel 2


Hvorledes Ordensfædrene skal skaffe sig fyrsternes, stormændenes og de mest betydelige personers fortrolige venskab og bevare det.


1. Man skal navnlig gøre sig umage for overalt at vinde fyrsternes og de mest betydelige personers ører og hjerte, for at ingen vil vove at sætte sig op imod os, men tværtimod alle kan tvinges til at blive afhængige af os.


2. Men eftersom erfaringen viser, at fyrster og rangspersoner især viser sig velvillige over for gejstlige, der lukker øjnene for deres dårlige handlinger og snarere vender disse om til noget godt, for eksempel i det tilfælde, at nogen har til hensigt at indgå ægteskab med mere eller mindre nære slægtninge eller lignende, skal man opmuntre dem, som søger at opnå dette eller noget tilsvarende, idet man fremfører for dem, at den slags tilladelser let fås hos paven med os som mellemmænd. Og paven vil give tilladelsen, når det bliver forklaret, hvad grunden er, når lignende tilfælde bliver nævnt, og når gunstige udtalelser anføres, idet man til stadighed angiver, at det er hensigten at virke for det almene vel og til Guds forherligelse, hvilket jo også er Ordenens formål.


3. På samme måde skal man gå frem, når en fyrste står i begreb med at foretage sig noget, som ikke er lige behageligt for alle de store herrer. Man skal nemlig opmuntre og tilskynde ham dertil. De andre skal man bevæge til at rette sig efter ham og ikke sige ham imod, dog kun i almindelige vendinger og uden at indlade sig på enkeltheder, for at man ikke, dersom sagen får et uheldigt udfald, kan skyde skylden på Ordenen. Og skulle en sådan handlemåde en eller anden gang blive misbilliget, da skal man anføre helt andre forskrifter, der indeholder et totalt forbud desangående, og man skal benytte sig af bestemte fædres betydelige anseelse, om hvem det er sikkert, at disse instrukser er dem ubekendte, og som også kan aflægge ed på, at Ordenen er genstand for bagvaskelse med hensyn til de beskyldninger, man retter mod den.


4. Det vil i ikke ringe grad bidrage til at vinde fyrsterne, hvis vore folk med snilde og med tredje mands bistand indynder sig, når talen er om på fyrsternes vegne at overtage ærefulde og med indflydelse forbundne gesandtskaber hos andre fyrster eller konger, især hos paven og de mægtige monarker. Ved sådanne lejligheder vil de kunne anbefale sig selv og Ordenen, hvorfor kun dygtige folk, besjælede af brændende nidkærhed, skal bestemmes dertil.


5. Man skal især vinde fyrsternes yndlinge og de tjenere, de viser fortrolighed, for det meste ved hjælp af smågaver og forskellige venlige opmærksomheder, for at de kan underrette os om fyrsternes og stormændenes luner og tilbøjeligheder. Så vil Ordenen let kunne tilpasse sig disse.


6. Erfaringen har også lært, hvor megen nytte Ordenen har haft af at befatte sig med at stifte ægteskaber mellem fyrstelige personer, således i det østrigske hus, i andre kongeriger, i Frankrig, i Polen osv., såvel som i de forskellige hertugdømmer. Derfor skal man til en ægteskabelig forbindelse klogeligt foreslå dertil udvalgte personer, der står i et venskabeligt og fortroligt forhold til slægtninge eller venner af vore folk.


7. Fyrstinder vindes lettest gennem kammerjomfruerne, derfor må man vinde disses venskab på enhver måde, thi således vil vejen stå os åben til alle familieanliggender, selv de mest hemmelige.


8. I styringen af fornemme personers samvittighed vil vore skriftefædre i modsætning til andre gejstlige slutte sig til de forfatteres mening, der giver samvittigheden et temmeligt vidt spillerum, således at de omtalte fornemme personer forlader disse og bliver afhængige udelukkende af vor ledelse og vore råd.


9. Såvel fyrster som prælater og alle andre personer, der kan yde Ordenen særlige gunstbevisninger, bør gøres delagtige i alle de fordele, der følger af at tilhøre Ordenen, efter at man først har antydet for dem, hvilken stor betydning det er at blive foretrukket.


10. Man skal endvidere forsigtigt og klogt gøre opmærksom på den store magt, Ordenen besidder i sammenligning med andre præster eller gejstlige med hensyn til absolution selv i ganske særlige tilfælde, ligeså med hensyn til uddeling af dispensation for fasten, indgåelse af og løsning fra gældsforhold, ægteskabshindringer og andre kendte forhold. Følgen vil blive, at særdeles mange tager deres tilflugt til os og kommer til at stå i afhængighedsforhold til os.


11. Man skal indbyde disse mennesker til forsamlinger, selskabelige møder, taler, forhandlinger, deklamationer osv. Her skal man vise dem ære med digte og skrevne afhandlinger. Man skal ved passende lejligheder indbyde dem til gæstebud og på forskellig måde vise dem opmærksomhed.


12. Fjendtligheder og stridigheder mellem de store skal vi søge at drage ind under vort område og bilægge. Således vil vi lidt efter lidt trænge ind i deres dybeste hemmeligheder og binde begge parter til os.


13. Når et menneske, der endnu ikke står vor Orden videre nær, er i en monarks eller fyrstes tjeneste, skal man sørge for, at han enten af vore folk eller - og hellere det - af andre bliver vundet til ven og fortrolig af Ordenen, idet man giver ham løfter og håb om gunstbevisninger og forfremmelse, som man vil skaffe ham hos vedkommende fyrste.


14. Alle skal vogte sig for til nogen at anbefale personer, der af en hvilken som helst grund er blevet udelukkede af Ordenen, eller hjælpe dem frem, og navnlig ikke dem, der frivilligt har ønsket at træde ud. Disse personer nærer nemlig altid et uforsonligt had til Ordenen, hvor meget de end skjuler det.


15. Endelig skal alle med ængstelig omhu arbejde på at vinde fyrsterne og stedets stormænd og øvrighed i en sådan grad, at disse, selv imod deres egen familie, slægt og venner, trofast og energisk vil træde i skranken for os, når lejlighed byder sig.