MONITA SECRETA
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 8
Kapitel 9
Kapitel 10
Kapitel 11
Kapitel 12
Kapitel 13
Kapitel 14
Kapitel 15
Kapitel 16
Kapitel 17
Forside
 Tip en ven  Udskriv siden

 

Kapitel 12


Hvilke folk inden for Ordenen, der skal holdes på og begunstiges


1. Førstepladsen skal indtages af vore ivrige arbejdere, naturligvis de, der i lige grad fremmer Ordenens timelige og åndelige vel. Det er hovedsageligt skriftefædrene hos fyrster og stormænd, enker og rige, fromme kvinder, prælater, professorer og alle dem, der er indviede i disse hemmelige instrukser.


2. Særlig opmærksomhed bør der vises de folk, hvis kræfter er ved at svinde, og de meget gamle, i betragtning af at de engang har anvendt deres evner til fordel for Ordenens timelige vel, idet man tager passende hensyn til den nytte, man tidligere har haft af dem. De er jo desuden endnu brugbare redskaber, når det gælder om at fortælle superiorerne om de almindelige fejl, som de bemærker hos deres husfæller, fordi de altid er hjemme.


3. Disse gamle og svage skal, så vidt de lader sig gøre, aldrig udstødes, for at Ordenen ikke skal komme i et slet ry.


4. Særligt hensynsfuldt skal man behandle alle dem, der udmærker sig ved ånd, fornem herkomst eller rigdom, navnlig når de har venner eller slægtninge, som er Ordenen hengivne og har noget at sige, samt i virkeligheden selv er opfyldte af oprigtig interesse for Ordenen, således som det også tidligere er blevet sagt. Den slags folk skal man sende til Rom eller til berømte universiteter for at studere. Hvis de studerer i en provins, skal de hjælpes frem ved professorernes ganske særlige gunst og bevågenhed. Indtil de har afstået deres ejendom til Ordenen, skal der ikke nægtes dem noget, men når de først har gjort det, skal de, som de andre, gøres fuldstændigt ydmyge, idet man dog stadig skal tage hensyn til deres fortid.


5. Særligt hensyn skal superiorerne tage til dem, som har tilført Ordenen nogle særligt fremragende unge mennesker, da de jo derved i ikke ringe grad har bevist deres interesse for Ordenen, men så længe de omtalte unge mennesker ikke har aflagt løftet, skal man passe på ikke at give dem, der har bragt dem til at nære interesse for os, alt for meget lov til at råde selv. De kunne ellers let være skyld i, at de mennesker, de har tilført Ordenen, måske atter forlader den.