MONITA SECRETA
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 8
Kapitel 9
Kapitel 10
Kapitel 11
Kapitel 12
Kapitel 13
Kapitel 14
Kapitel 15
Kapitel 16
Kapitel 17
Forside
 Tip en ven  Udskriv siden

 

Kapitel 13


Om at udvælge de unge mennesker, som skal optages i Ordenen og om, hvorledes man sikrer sig dem for bestandigt


1. Man må med den største klogskab bestræbe sig på at vælge unge mennesker, der er godt begavede, har et ret smukt ydre, og som er af fornem herkomst eller i hvert fald er i besiddelse af et af disse fortrin.


2. For så meget lettere at vinde disse for vor Orden, skal de, så længe de studerer, behandles med særlig interesse og imødekommenhed af skolernes forstandere og lærere. Uden for skoletiden skal man belære dem om, hvor velbehageligt det er Gud, når man vier ham sig selv og alt, hvad man ejer, og især når det sker i hans søns Orden.


3. Når passende lejlighed byder sig, skal man føre dem omkring i kollegiet og i haven og nu og da også til landstederne. De skal også i fritiden underholde sig med vore folk og lidt efter lidt komme på fortrolig fod med dem, dog således, at man passer på, at fortroligheden ikke fører til, at de får mindre respekt for os.


4. De må ikke i andre disciples nærværelse straffes eller vises til rette af læreren.


5. Man skal gøre sig gode venner med dem med små foræringer og forrettigheder, som passer til deres alderstrin og i særdeleshed søge at vække dem med åndrige samtaler.


6. Man skal indprente dem, at dette sker efter Guds vilje, at de er blevet ligesom foretrukne til optagelse i Ordenen frem for så mange andre, der opsøger det samme gymnasium.


7. Ved andre lejligheder, især ved formaningstalerne, skal de skræmmes med trusler om evig fordømmelse, hvis de ikke adlyder Guds kaldelse.


8. Hvis de stadig holder fast ved, at de vil optages i Ordenen, skal deres optagelse udsættes, så længe de bliver ved med at være bestandige. Når de synes at vakle, skal man på enhver måde og så snart som muligt søge at vinde dem.


9. De skal på det alvorligste formanes til ikke at åbenbare deres kaldelse for nogen slægtning, før de er optaget, ikke engang for deres forældre. Hvis de så på en eller anden måde fristes til at tage deres ord tilbage, vil såvel de selv som Ordenen have frie hænder. Hvis fristelsen overvindes, vil der altid frembyde sig en lejlighed til senere hen at erindre dem derom og opmuntre dem, hvis fristelsen skulle møde dem, mens de er novicer, eller efter at de har aflagt de første løfter.


10. Men eftersom det frembyder store vanskeligheder at vinde stormænds, fornemme personers og rådsherrers sønner, så længe de er hjemme hos forældrene, som opdrager dem til engang at overtage deres stilling, skal man mere ved hjælp af venner end ved hjælp af Ordenens medlemmer overtale dem til at anbringe deres sønner i andre provinser og på andre læreanstalter langt borte, hvor vore folk beklæder lærerembeder. Man skal så i forvejen underrette læreren om deres egenskaber og forhold i det hele taget, for at de så meget desto lettere og sikrere kan vinde deres interesse for Ordenen.


11. Når de er kommet i en forholdsvis mere moden alder, skal man påvirke dem til at foretage åndelige øvelser. Disse har, hvor det har drejet sig tyskere og polakker, ofte haft en god virkning.


12. Deres anfægtelser og bekymringer skal man imødegå på den rette måde efter den enkeltes egenskaber og forhold. Man skal i det øjemed ved private formaningstaler belære dem om, hvor lidt lykke rigdom giver, og om det store ved en sådan kaldelse, som man ikke må lade hånt om - man skal i så tilfælde true dem med helvedes straf.


13. For at forældrene lettere skal give efter for deres sønners ønsker om at træde ind i Ordenen, skal man over for dem påpege vor fortræffelige ordning i sammenligning med andre ordeners, vore ordensbrødres hellighed og lærdom, deres pletfrie rygte overalt, den ære og det almindelige bifald, der bliver Ordenen til del blandt høj og lav, og man skal fortælle om det store antal fyrster og stormænd, som til stor trøst for deres sjæl har levet, er døde og også den dag i dag lever i denne Jesu Orden. Det skal påvises, hvor velbehageligt det er Gud, at ynglinge indvier sig selv til ham, i særdeleshed inden for hans søns Orden, og hvor godt det er for en mand, at han fra sin ungdom har båret Herrens åg. Når der rejses indvendinger, der går ud på, at de er så unge og svage, skal der gøres opmærksom på vort nænsomme ordensreglement, der, bortset fra opfyldelsen af de tre hellige løfter, ikke indeholder andet, som kunne være til byrde, og hvad der bør lægges mærke til, at ingen regel er bindende, ikke engang med hensyn til straf for en tilgivelig synd.