HVORFRA FIK GÖRING DEN GIFT, HAN TOG SIG AF DAGE MED?

Af statsråd C. A. Koefoed.

Privat optegnelse, HELIKON-arkiv.

Om sine fantastiske oplevelser på en nødtvungen rejse gennem Sibirien i revolutionsårene har den polsk-russiske forfatter og videnskabsmand Ossendofski skrevet en række mere eller mindre sammenhængende fortællinger, som blev udgivet samlet i bogform.

For et kvart århundrede siden blev de læst over hele jordkloden og stærkt kritiseret. Vel var de overordentligt interessante, men man fandt dem alt for usandsynlige.

Personligt kom jeg, nødtvunget, til at foretage omtrent den samme rejse som han, og da jeg befandt mig under stærkt indtryk af hans fortællinger, som jeg kort forinden havde læst, forhørte jeg mig undervejs om, hvorvidt de af ham beskrevne begivenheder i det hele taget var mulige.

Joh, det var ganske vist mærkelige oplevelser, men under de givne forhold var hver især af dem mulig, mærkværdigt var kun, at det var faldet i én mands lod at opleve så meget i løbet af så kort et tidsrum.

Det er jo imidlertid sådan, at nogle mennesker ligesom udøver en tiltrækningskraft over for mærkværdige begivenheder, der ligesom vælter ind over dem, mens andre kan leve livet igennem under de samme forhold uden dog at opleve noget mærkværdigt.

Ovenstående er kun anført for at forklare, at jeg holder efterfølgende osserdof’ske fortælling for at være fuldt ud sandsynlig.

I en af sine fortællinger, jeg erindrer ikke hvilken, beskriver Ossendofski sit møde med to flygtede tugthusfanger, som sluttede sig til hans lille trop og snart viste sig at være udmærkede rejsefæller.

Ved en given lejlighed fik en af dem brug for en kniv, hvorefter han omgående trak det nødvendige instrument så at sige ud af sig selv. Det vil sige ud af den fold, som hos korpulente folk, især når de har tilbøjelighed til hængemave, dannes mellem maven og indersiden af låret. Der havde den sin plads, og der havde den, forklarede manden, så vidt jeg husker, haft sin plads sammen med skeden under hele hans fængselstid

Kunne man ikke tænke sig, at Göring, som i lighed med andre nazistspidser til stadighed har gået omkring med en ampul af cyankalium på sig, da han overgav sig, har skjult den på det samme sted, hvor tugthusfangen gemte sin kniv? Mon fængselspersonalet har tænkt på at lede dér?

C. A. Koefoed, Østerbrogade 108, København, dateret den 18. oktober 1946.