USA OG CENTRALASIEN - THE GRAND DESIGN

"Hegemoni er så gammelt som menneskeheden…"  - Zbigniew Brzezinski.

"THE GRAND CHESSBOARD - American Primacy And It's Geostrategic Imperatives," Zbigniew Brzezinski, Basic Books, 1997.

Zbigniew Brzezinski er født i Warszawa 1928. Han er uddannet i politisk videnskab i USA og har spillet en central rolle i udformningen af amerikansk sikkerhedspolitik og militærstrategi under flere præsidenter, blandt andet som national sikkerhedsrådgiver for Jimmy Carter. Han regnes sammen med Henry Kissinger for den grå eminence blandt amerikanske udenrigspolitiske og militærstrategiske tænkere.

Hans bog "Det Store Skakbræt" fra 1997 dokumenterer, at USA's krig i Afghanistan var under overvejelse og i støbeskeen længe før 11. september 2001 - der leverede den psykologiske baggrund og påskudet til at starte den - og at den intet har at gøre med krig mod "terror" og "islamisme" (abstrakte begreber uden en identificerbar fjende) eller "Taliban" (en ubestemmelig del af de godt 40 mio. pashtunere i grænseområderne mellem Afghanistan og Pakistan), endsige med den lige så mytologiske udbredelse af demokrati og menneskerettigheder.

Den er derimod begrundet i USA's langsigtede magtpolitiske interesse i at svække og inddæmme dets to geopolitiske hovedmodstandere, Rusland og Kina, og dets stræben efter at få kontrol over områder med enorme olie-, gas- og mineralforekomster i Centralasien og Mellemøsten, respektive forhindre, at de to andre får det.

Disse ustabile regioner, i bogen kaldt "det eurasiske Balkan", udgør et magttomrum og enhver anden magt eller koalition af magter, der kan opnå dominans her, vil være en direkte trussel mod USA's kontrol af Den Persiske Golf og dets førerposition i verden.

Af USA's modstandere fremstår Rusland som den alvorligste trussel. De tidligere sovjetrepublikker Ukraine, Usbekistan, Aserbajdsjan, Georgien osv., og de andre nationer i Ruslands "bløde underliv" skal bruges som fremskudte baser, stødpuder og modvægte mod russiske og kinesiske forsøg på at få kontrol over det eurasiske verdenskontinent og dets råstoffer.

Tyrkiet og Iran er vigtige mellemmagter, som USA skal prøve at spille ud mod Rusland, hvorfor det også er en klar amerikansk interesse, at Tyrkiet bliver medlem af EU - trods europæiske indvendinger, og at det kommer til en forståelse med Iran - trods israelske indvendinger.

Nøglen til kontrol af Eurasien - Europa, Rusland (tidl. Sovjetunionen), Centralasien (herunder Indien og Mellemøsten), Kina, Fjernøsten og Sydøstasien - er kontrol af Centralasien. En indtrængen i landene her vil føre USA helt frem til Ruslands og Kinas grænser og således give det "geostrategisk dybde" i Asien, ligesom Ukraine gennem en indlemmelse i NATO vil gøre det i Europa.

Her følger nogle citater fra bogen:

"Lige siden kontinenterne begyndte at påvirke hinanden politisk - for omkring 500 år siden - har Eurasien været verdensmagtens centrum" (s. xiii).

"Det sidste årti i det 20. århundrede har været vidne til et tektonisk skifte i verdenspolitikken. For første gang nogensinde har en ikke-eurasisk magt fået ikke blot en nøglerolle i de eurasiske magtrelationer, men er også blevet verdens altoverskyggende magt. Sovjetunionens nederlag og sammenbrud var det sidste trin i en hurtig opstigen af én magt i den vestlige hemisfære, USA, til den eneste og i virkeligheden første rigtige globale magt" (s. xiii).

"... Men det er tvingende nødvendigt, at der ikke kommer en eurasisk udfordrer, der vil være i stand til at dominere Eurasien og således udfordre Amerika. Formuleringen af en omfattende og fuldstændig eurasisk geostrategi er derfor formålet med denne bog " (s. xiv).

"For Amerika er den første geopolitiske prioritet Eurasien... Nu er en ikke-eurasisk magt overlegen i Eurasien - og Amerikas førende rolle i verden er direkte afhængig af, hvor længe og hvor effektivt det kan bevare overtaget på det eurasiske kontinent" (s. 30).

"I denne sammenhæng vil det være af afgørende betydning, hvordan Amerika "håndterer" Eurasien. Eurasien er planetens største kontinent og geopolitisk dens akse. En magt, der dominerer Eurasien vil kontrollere to af verdens tre mest avancerede og økonomisk produktive regioner. Det er tilstrækkeligt at kaste et blik på et kort for at forstå, at kontrol over Eurasien næsten automatisk vil medføre Afrikas underkastelse og gøre den vestlige hemisfære og Oceanien geopolitisk perifere i forhold til verdens centrale kontinent. Omkring 75 procent af verdens befolkning lever i Eurasien, og det meste af verdens fysiske rigdomme befinder sig her, både i form af produktionskapacitet og det, der ligger under jorden. Eurasien tegner sig for 60 procent af verdensproduktionen og for omkring tre fjerdedele af verdens kendte energiressourcer" (s. 31).

"Der kræves således to fundamentale tiltag: For det første skal man identificere de geostrategisk dynamiske eurasiske stater, der har styrke til at fremkalde et potentielt vigtigt skifte i den internationale magtfordeling og afkode deres respektive politiske eliters udenrigspolitiske mål og de sandsynlige konsekvenser af deres forsøg på at nå dem;... for det andet skal man formulere en specifik amerikansk politik med henblik på at erstatte, indvælge og/eller kontrollere ovennævnte... " (s. 39-40). [En lidt kringlet måde at sige på, at USA skal gribe ind i suveræne stater - med "kulørte revolutioner", militært eller på anden vis - og sætte deres ledere fra magten, hvis det er nødvendigt "for at beskytte og fremme vitale amerikanske interesser"].

"For at udtrykke det i en terminologi, der går tilbage til de gamle imperiers mere brutale tider, så er den imperiale geostrategis tre store bydende nødvendigheder 1) at forhindre, at andre træffer fordækte indbyrdes aftaler og opretholde behovet for sikkerhed blandt vasallerne, 2) at holde de undergivne svage og beskyttede, og 3) at sørge for, at barbarerne ikke slutter sig sammen" (s. 40).

"Derfor er USA nødt til at bestemme sig for, hvad det skal gøre med regionale koalitioner, som søger at skubbe Amerika ud af Eurasien og således truer Amerikas status som verdensmagt... I givet fald ville det farligste scenarie være en stor koalition mellem Rusland, Kina og måske Iran" (s. 55).

"Rusland har intet andet valg end at efterligne den kurs, der blev valgt af det post-osmanniske Tyrkiet, da det besluttede at opgive sine imperiale ambitioner og meget bevidst slog ind på moderniseringens, europæiseringens og demokratiseringens vej" (p. 119).

"Et uafhængigt Aserbajdsjan kan bruges som en korridor for vestlig adgang til det energi-rige område omkring Det Kaspiske Hav og Centralasien... Usbekistan, den mest vitale og folkerige af de centralasiatiske stater, repræsenterer den største forhindring for en genoptagelse af russisk kontrol over regionen. Dets uafhængighed er af afgørende betydning for de andre centralasiatiske staters overlevelse, og det er den mindst sårbare stat over for russisk pres" (s. 121).

"Det snævrere eurasiske Balkan [Kaukasus og centralasiatiske republikker] er med hensyn til sikkerhed og historiske ambitioner vigtige for mindst tre af dets mest umiddelbare og magtfulde naboer, nemlig Rusland, Tyrkiet og Iran, foruden Kina, der ligeledes signalerer en stigende politisk interesse for området. Men det eurasiske Balkan er uendeligt mere vigtigt som et potentielt økonomisk bytte: En enorm koncentration af naturgas og olie sammen med vigtige mineraler, herunder guld, er placeret i området" (s. 124).

"Verdens energiforbrug vil stige kolossalt over de næste to eller tre årtier. Skøn fra det amerikanske energiministerium forudser, at den globale efterspørgsel vil stige med mere end 50 procent mellem 1993 og 2015, og at den største stigning i forbruget vil ske i Fjernøsten. Fremgangen i den asiatiske økonomi skaber allerede nu et massivt pres for at udforske og udnytte nye energikilder. Det centralasiatiske område og området omkring Det Kaspiske Hav vides at indeholde reserver af naturgas og olie, som langt overstiger, hvad der findes i Kuwait, den Mexicanske Golf og Nordsøen" (s. 125).

"USA har ikke bare en klar interesse i at udvikle regionens ressourcer, men også i at forhindre, at Rusland bliver enerådig i regionens geopolitiske rum. Hermed forfølger Amerika ikke blot sine større eurasiske geostrategiske mål, men hævder også sine egne økonomiske interesser, sammen med Europas og Fjernøstens, i at få ubegrænset adgang til dette hidtil lukkede område." (s. 139).

"Det følger heraf, at Amerikas primære interesse er at sikre, at ingen enkelt magt får dette geopolitiske rum under sin kontrol, og at verdenssamfundet får uhindret finansiel og økonomisk adgang til det... Derfor skal russiske bestræbelser på at monopolisere adgangen ses som en trussel mod stabiliteten i regionen og modarbejdes." (s. 148-9).

"Tiden er nu kommet for USA til at formulere og forfølge en fuldstændig, altomfattende og langsigtet geostrategi for Eurasien. Dette behov er fremkaldt af to grundlæggende realiteter: Amerika er nu den eneste globale supermagt, og Eurasien er verdens centrale kampplads. Hvad der derfor sker med magtfordelingen på det eurasiske kontinent vil være af afgørende betydning for Amerikas globale førerstilling og Amerikas historiske arv... Amerika er nu Eurasiens udslagsgivende magtfaktor, og intet eurasisk stridspunkt kan løses uden Amerikas deltagelse eller imod Amerikas interesser." (s. 194).

"... det eneste virkelige alternativ til Amerikas globale lederskab i en overskuelig fremtid er internationalt anarki." (s. 195).

"Med advarselssignaler i horisonten over Europa og Asien skal en amerikansk politik, der vil have succes, fokusere på Eurasien og føres efter en geostrategisk plan" (s. 197).

"Det lægger op til manøvrer og manipulation for at forhindre dannelsen af en fjendtlig koalition, som i sidste ende kunne søge at udfordre den amerikanske førerstilling...  Den mest umiddelbare opgave er at sikre, at ingen stat eller kombination af stater bliver i stand til at fordrive USA fra Eurasien eller blot signifikant reducere dets udslaggivende rolle her" (s. 198).

Zbigniew Brzezinski er i dag rådgiver og mentor for den udenrigspolitisk uerfarne Barack Obama, hvad der efter nogle analytikeres opfattelse kan få fatale følger (se links).

Bzrezinskis bog fra 1997 - skrevet med brutal ærlighed og/eller arrogance på et tidspunkt, da Amerikas magt endnu stod i zenit - giver i modsætning til de officielle pseudo-forklaringer den dybere indsigt i, hvorfor krigene i Afghanistan og Pakistan er "nødvendige" for USA og dets vasalstater - herunder Danmark - der er afhængige af dets beskyttelse.

Og hvorfor en stor og folkerig del af verden fremover kan komme til at befinde sig i en permanent krigstilstand, der kan koste millioner af mennesker livet og sende andre millioner på flugt.

Det kaldes "The New Great Game": Har USA evnen og viljen til at hævde sit hegemoni og bevare sin førerstilling med et Rusland, som har nægtet at følge Bzrezinskis råd om at underkaste sig Amerikas globale overherredømme, og et økonomisk og militært stadig stærkere Kina, der gør det samme? Og vil USA prøve at ødelægge og opsplitte Afghanistan og Pakistan efter "del-og-hersk"-pricippet, sådan som det er sket med Serbien (Kosovo) og Irak (kurdere, sunnier, shiiter)?

Eller skal Afghanistan endnu en gang blive "imperiernes kirkegård", og NATO blive kastet ud i alliancens største militære og politiske krise nogensinde?

Et par aktuelle bøger om samme emne:

Zbigniew Brzezinski: Second Chance. Three Presidents and the Crisis of American Superpower, Perseus Book Group, New York 2008.

En historisk-kritisk gennemgang af Bush seniors, Clintons og Bush juniors præsidentskaber med fokus flyttet over på Amerikas "soft power".

Nikolas Busse: Entmachtung des Westens. Die neue Ordnung der Welt, Propyläen, Berlin 2009.

F. William Engdahl: Full Spectrum Dominance: Totalitarian Democracy in The New World Order, Boxboro MA, Third Millennium Press 2009.

Pepe Escobar: Globalistan: How the Globalized World is Dissolving into Liquid War, Nimble Books, Ann Arbor 2007.

Pepe Escobar: Obama does Globalistan, Nimble Books, Ann Arbor 2009.

Eric Margolis: American Raj. Liberation or Dominanation?, Key Porter 2008.

Et par nyttige links:

www.atimes.com

www.therealnews.com

www.globalresearch.ca

www.engdahl.oilgeopolitics.net