Velkommen
BESTILLING AF BØGER
Niccolò Machiavelli: FYRSTEN
Machiavelli, mål og moral
Machiavelli og krig
Machiavelli for managers
HELIKON-interview med Machiavelli!
Machiavelli-fortolkninger
Machiavelli: "På hvilken måde fyrsterne skal holde deres løfter"
MACH-SKALAEN
"Sandheden om situationen i Italien"
Den ældre Machiavelli-opfattelse - C. Paludan Müller og Thomas Macaulay
Niccolò Machiavelli: DRØFTELSER AF LIVIUS
(DISCORSI)
Niccoló Machiavelli: KRIGSKUNSTEN
Max Stirner: DEN ENESTE OG HANS EJENDOM
Fritz Wolder:
MAGTENS MANUAL
Fritz Wolder:
KAMPEN OM KLODEN
Fritz Wolder: Således
fødtes global geopolitik - og således lever den videre
Fritz Wolder: Verden ifølge klassisk global geopolitik
Fritz Wolder: VIKINGERNE VED RUSLANDS VUGGE
Fritz Wolder:
DEN BEDSTE GUIDE TIL SKT. PETERSBORG
Carl Schmitt:
LAND OG HAV
Gustave Le Bon: MASSERNES PSYKOLOGI
La Rochefoucauld: MAKSIMER
Nietzsche - en Stirner-plagiator?
LITTERÆRE PERLER -
La Rochefoucauld
Machiavelli
Renato Fucini
Francesco Guicciardini: RÅD OG REFLEKSIONER (Ricordi)
Cookie information
 Tip en ven  Udskriv siden

MACHIAVELLI OG KRIG

 

Machiavellis diskussion af krig er i høj grad en kritik af de italienske staters manglende evne til at forsvare sig selv mod de fremmede hære, der havde invaderet Italien. Hans analyser er rent faglige, sådan som Machiavelli nu forstod tidens militærfaglige problematik. Det gælder først og fremmest Krigskunsten, der er et helt igennem teknisk værk. Men der er et par steder i Fyrsten og Drøftelser, der tilstrækkeligt tydeligt viser hans principielle holdning til krig.

 

Fyrsten afs. 190 citerer han bifaldende Livius, der siger: "Krigen er retfærdig for dem, hvem den er nødvendig, og våbnene hellige, hvor der intet andet håb er end våbnene".

 

Drøftelserne er det centrale sted afs. 436, der har overskriften: "Man skal forsvare fædrelandet med såvel skændige som ærefulde midler; og ethvert forsvar af det er godt og rigtigt".

 

Synspunktet er: Salus patriae suprema lex ("fædrelandets frelse er den højeste lov"), og krigen er ultima ratio, dvs. fyrsternes "sidste middel", jf. Livius-citatet.

 

Konklusionen er derfor: "Altså skal en fyrste ikke have andet mål, ej heller anden tanke, ej heller vælge noget andet for at øve sin kunst end krigen og dennes regler og disciplin, thi det er den eneste kunst, som tilkommer den, som befaler" (Fyrsten afs. 102).