Velkommen
BESTILLING AF BØGER
Niccolò Machiavelli: FYRSTEN
Machiavelli, mål og moral
Machiavelli og krig
Machiavelli for managers
HELIKON-interview med Machiavelli!
Machiavelli-fortolkninger
Machiavelli: "På hvilken måde fyrsterne skal holde deres løfter"
MACH-SKALAEN
"Sandheden om situationen i Italien"
Den ældre Machiavelli-opfattelse - C. Paludan Müller og Thomas Macaulay
Niccolò Machiavelli: DRØFTELSER AF LIVIUS
(DISCORSI)
Niccoló Machiavelli: KRIGSKUNSTEN
Max Stirner: DEN ENESTE OG HANS EJENDOM
Fritz Wolder:
MAGTENS MANUAL
Fritz Wolder:
KAMPEN OM KLODEN
Fritz Wolder: Således
fødtes global geopolitik - og således lever den videre
Fritz Wolder: Verden ifølge klassisk global geopolitik
Fritz Wolder: VIKINGERNE VED RUSLANDS VUGGE
Fritz Wolder:
DEN BEDSTE GUIDE TIL SKT. PETERSBORG
Carl Schmitt:
LAND OG HAV
Gustave Le Bon: MASSERNES PSYKOLOGI
La Rochefoucauld: MAKSIMER
Nietzsche - en Stirner-plagiator?
LITTERÆRE PERLER -
La Rochefoucauld
Machiavelli
Renato Fucini
Francesco Guicciardini: RÅD OG REFLEKSIONER (Ricordi)
Cookie information
 Tip en ven  Udskriv siden

TEKSTPRØVE: "På hvilken måde fyrsterne skal holde deres løfte"

 

[121] I hvor høj grad det er rosværdigt for en fyrste at holde sit løfte og leve i oprigtighed og uden bedrag, forstår enhver; ikke desto mindre ser man af vore dages erfaring, at hine fyrster har udrettet store ting, der har lagt ringe vægt på deres løfte, og som med bedrag har forstået at fordreje hovedet på menneskerne, og i sidste ende har de overvundet dém, der har funderet sig på ordholdenheden.

 

 

[122]* I bør følgelig vide, at der er to måder at kæmpe på: den ene med lovene, den anden med styrken: den første er særegen for mennesket, den anden er det for dyrene; men fordi den første mange gange ikke er tilstrækkelig, er det nødvendigt at gribe til den anden. Derfor er det nødvendigt for en fyrste ret at kunne betjene sig af [metoderne hos] dyret og mennesket. Denne side af sagen er i skjult form [allegorisk] blevet lært fyrsterne af de antikke forfattere; hvilke skriver, at Achilleus og mange andre af hine antikke fyrster blev overgivet til opdragelse hos kentauren Kheiron, der skulle bevogte dem under sin disciplin. Hvilket - som læremester at have et halvt dyr og halvt menneske - ikke vil sige andet, end at det for en fyrste er nødvendigt at kunne betjene sig af den ene og den anden natur; og den ene uden den anden er ikke holdbar.

 

[123] Da en fyrste altså er nødt til ret at kunne betjene sig af dyret, skal han blandt disse vælge ræven og løven; thi løven forsvarer sig ikke mod snarer, ræven forsvarer sig ikke mod ulve. Det er derfor nødvendigt at være ræv for at kende snarerne, og løve for at afskrække ulvene. De, der ganske enkelt holder sig til løven, forstår sig ikke på det [at være fyrste]. Hvorfor en klog hersker ikke kan, ej heller skal overholde sit løfte, når en sådan overholdelse vender sig imod ham, og de grunde, der fik ham til at fremsætte det, er borte. Og hvis menneskerne alle var gode, ville denne forskrift ikke være god; men fordi de er slette og ikke ville overholde deres over for dig, er du heller ikke nødt til at overholde dit over for dem. Ej heller savner en fyrste nogen sinde legitime grunde til at besmykke en manglende overholdelse. På dette kunne man give utallige moderne eksempler og vise, hvor mange fredsaftaler, hvor mange løfter der er blevet gjort ugyldige og indholdsløse af fyrsternes mangel på ordholdenhed: og den, som bedst har forstået at betjene sig af ræven, har klaret sig bedst. Men det er nødvendigt nøje at kunne besmykke denne natur og være en stor simulant og hykler: og menneskerne er så enfoldige, og så meget retter de sig efter de nærværende fornødenheder, at den, der bedrager, altid finder en, som vil lade sig bedrage.

 

[124] Jeg vil ikke blandt de nylige eksempler fortie ét. Alexander VI gjorde aldrig andet, tænkte aldrig på andet end at bedrage mennesker, og han fandt altid et offer til at kunne gøre det. Og der har aldrig været et menneske, der havde større kraft i at bedyre og med mere dyre eder ville bekræfte en ting, og som overholdt den mindre: ikke desto mindre, hans bedrag lykkedes altid efter ønske, thi han forstod vel denne side af verden.

 

[125] For en fyrste er det altså ikke nødvendigt i virkeligheden at have alle de ovennævnte egenskaber, men det er yderst nødvendigt at synes at have dem. Ja, jeg vil vove at sige dette, at når man altid har dem og iagttager dem, er de skadelige; og når man synes at have dem, er de nyttige; som at synes from, trofast, menneskelig, oprigtig, religiøs og være det; men med ånden således opbygget, at du, når det er nødvendigt ikke at være det, er i stand til og forstår at forvandle dig til det modsatte. Og man må forstå, at en fyrste, og især en ny fyrste, ikke kan iagttage alle disse ting, i kraft af hvilke menneskerne anses for gode, fordi han for at bevare staten ofte er tvunget til at virke imod troen, imod næstekærligheden, imod menneskeligheden, imod religionen: Og derfor er det nødvendigt, at han har en ånd, der er parat til at vende sig i overensstemmelse med det, som lykkens vinde og tingenes omskifteligheder byder ham, og, som jeg har sagt ovenfor, ikke fjerne sig fra det gode, når han kan, men forstå at indlade sig med det onde, når han er nødt til det.

 

[126]* En fyrste må følgelig være meget omhyggelig med, at der aldrig fra hans mund undslipper ham noget, der ikke er fuldt af de ovennævnte fem egenskaber [125], og at han synes, når man ser og hører ham, at være ren barmhjertighed, ren tro, ren oprigtighed, ren menneskelighed og ren religion. Og der er ikke noget, som er mere nødvendigt at synes at besidde end denne sidste egenskab. Og menneskerne i deres helhed dømmer mere med øjnene end med hænderne; thi at se er enhver beskåret, selv at mærke kun få. Enhver ser dét, som du synes at være, få mærker selv dét, som du er; og disse få vil ikke vove at sætte sig op imod meningen hos de mange, der har statens autoritet til at forsvare sig; og hvad angår alle menneskers handlinger, og især fyrsternes, hvor der ikke er en højere instans, hvortil man kan appellere, ser man på målet. Lad altså en fyrste sejre og fastholde staten: midlerne vil altid blive bedømt som ærefulde og blive rost af enhver; thi det simple folk skal altid vindes med det, som synes, og med udfaldet af sagen; og i verden er der ikke andet end det simple folk; og de få har ingen plads dér, så længe de mange har noget, hvorpå de kan støtte sig. En bestemt fyrste i de nærværende tider, som det er bedst ikke at nævne [Ferdinand den Katolske], prædiker aldrig andet end fred og troskab, og af både det ene og det andet er han en stor fjende; og både det ene og det andet ville, hvis han havde holdt sig til det, mangen en gang have frataget ham enten anseelsen eller staten.

 

Fyrsten kap. 18, HELIKON 1998/2004/2006/2012.

 

Bestil bøgerne her!                   


 

De rigtige oversættelser, direkte 
fra italiensk, uforkortede
, med indledning, tidstavle (Drøftelser), bibliografier, noter og indeks.