MONITA SECRETA
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 8
Kapitel 9
Kapitel 10
Kapitel 11
Kapitel 12
Kapitel 13
Kapitel 14
Kapitel 15
Kapitel 16
Kapitel 17
Forside
 Tip en ven  Udskriv siden

 

MONITA SECRETA

Jesuitternes hemmelige instrukser

(Efter den latinske originaltekst fra 1614) 
 

Fortale

 

Disse private forholdsregler skal superiorerne omhyggeligt opbevare og beholde hos sig. De skal kun meddele dem til få af professerne [de, der har aflagt ordensløftet] og kun lade ikke-professerne få enkelte ting at vide deraf, og naturligvis kun, når dette kan være til fordel for Ordenen. Det skal oven i købet ske under tavsheds segl, og som om forskrifterne ikke var forfattede af en anden, men fremgåede af meddelerens egen erfaring.

 

Da mange professer er inde i disse hemmelige instrukser, har Ordenen allerede fra første færd søgt at forhindre, at en indviet gik over til en anden orden, dog med undtagelse af Karteuserordenen på grund af dens evigt afsondrede levevis og ubrydelige tavshed. Dette har den Hellige Fader stadfæstet.

 

Man skal i det hele taget passe på, at disse forholdsregler ikke falder i hænderne på fremmede, da disse vil fortolke dem forkert, fordi de er misundelige på vor Orden.

 

Skulle det imidlertid ske (Gud forbyde det!), skal man nægte, at de er udtryk for vor Ordens mening, og herom skal de af vore ordensbrødre vidne, om hvilke man med bestemthed ved, at de er ubekendte med disse instrukser. Der skal forelægges dem vore almindelige instrukser, såvel trykte som skrevne forordninger og regler.

 

Superiorerne skal også til stadighed forsigtigt og med ængstelig omhu undersøge, om ikke disse instrukser skulle være meddelte nogen fremmed fra vor side. Ingen skal heller til eget eller andres brug afskrive reglerne eller lade dem afskrive, med mindre det sker med Ordensgeneralens eller en provinsforstanders vidende.

Hvis man tvivler på, om en eller anden kan tie med så dyb en hemmelighed, skal man bilde ham det modsatte ind og lade ham gå.